tirsdag den 2. december 2014

2/12

I går i pausen så vi julekalendere, så nu er julen begyndt. Vi nåede at se 3 forskellige. Efter frokost tog vi ud og underviste på Boya school. Selve undervisningen gik fint. Jeg har fået to nye børn i min begynder klasse, så de skulle vælges til alle aktiviteterne, så der kunne tages billeder. I min baby klasse var der også kommet en ny dreng, men han savnede sin mor og græd mens jeg underviste, så jeg skulle råbe lidt for, at de andre børn kunne høre hvad jeg sagde. Alle lærerne havde travlt med at trøste drengen der græd, så jeg skulle selv holde styr på klassen. En af drengene blev ved med at stå ligeforan de flascards jeg viste til børnene, så de andre ikke kunne se. Det var lidt en udfordring at undervise, men det lykkedes da. Efter jeg havde undervist satte læren 小苹果 (lille æble) sangen på og alle børnene gik helt amok og dansede og råbte og skreg, det var ret sjovt at se. Efter aftensmad, så vi endnu flere julekalendere, så vi har gang i 6 forskellige julekalendere. I dag har jeg ikke skulle undervise, så jeg har fået ordnet en masse småting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar