søndag den 30. november 2014

1/12

I dag er det 1. December. Nu skal der julehygges. Fredag tog vi til Beijing. Det lykkedes Ursula og jeg at købe returbilletter på kinesisk. Efter togturen blev mysteriet om hvorfor man aldrig kørte baglæns i kinesisk tog løst. Sæderne kan vendes, det er skide smart og så sikrer det en masse benplads, så der er plads til at dreje dem. Fredag aften gik vi en på en Italiensk restaurant og fik pizza. Det var virkelig godt. Fredag aften sad vi nede i opholdsstuen på hostlet, men musikken var meget høj, så vi endte med bare at gå i seng. Lørdag morgen spiste vi morgenmad på hostlet. Det var Amerikansk morgenmad, så vi fik både pandekager og toastbrød og en masse andet godt, som vi ikke ar fået længe. Her efter tog Sofie og jeg til det hostel hvor hendes forældre boede, for hun havde glemt sin oplader. Da vi kom tilbage mødtes vi med de andre på tøjmarkedet. Da der var blevet shoppet færdigt tog vi hjem på hostlet for at gøre os klar til julefrokost. Da vi alle var klar til at gå ned til metroen begyndte det at regne og når det regner er det umuligt at få taxaer, så vi gik alligevel. Vi skulle skifte metro og tage Airport Express for at komme til hotellet hvor der var julefrokost, det viste jeg så at det kostede 25 kroner at tage den linje, men vi havde ikke tid til at gå tilbage og tage en anden linje, så det blev en dyr metro tur. Da vi endelig kom til den metrostation hvor vi skulle af kunne vi ikke se hotellet. Vi spurgte en kineser og han sagde det var alt for langt væk, så vi skulle tage taxa. Vi har lært at kinesere synes 1 kilometer er langt, så vi tænkte det går nok og vi begyndte at gå. Der var alt for meget smog til at vi kunne se hotellet. Det viste sig at være dansker gå afstand, så det tog lidt tid at komme frem, men vi nåede frem til sidst, lidt våde og svedige. Det var virkelig mærkeligt at være i selskab med så mange danskere, nu skulle vi jo passe på hvad vi sagde. Det var en god aften og det var godt med en masse dansk mad. Jeg endte med at få madforgiftning og tog tidligt hjem sammen med Sofie. Om morgenen sagde de andre at jeg ikke var den eneste der var blevet dårlig af maden, så det var en rigtig dårlig afslutning på en ellers god julefrokost. Søndag tog vi til Lama templet. Det var virkelig imponerende. Det er et tibetansk-buddhistisk tempel og det er et af de flotteste udenfor Tibet. I den sidste bygning er der en 26 meter høj Buddha statue. Den er virkelig imponerende og har en masse små detaljer, der gør det virkelig fantastisk. Vi kom hjem i god tid fordi vi havde bestilt billetter, så det gør vi helt sikkert igen.

Der var pyntet op i Sanlitun området.

Så er vi ankommet til julefrokosten.

Det dårlige chokolade vores bord vandt blev "nydt"

Det Buddhistiske livshjul var lavet i sand.

Den 26 meter høje Buddha.

torsdag den 27. november 2014

28/11

Onsdag var normal arbejdsdag. På Boya school "stjal" min beginnerclass lære en af babyclass børnene. Så sad hun inde ved os og fik kage indtil hun blev fulgt tilbage igen. I babyclass kom lederen og den anden lærer ind i kostumer. De skal danse i dag sammen med de andre udenlandske lærere fra vores skole. Torsdag morgen underviste jeg i you&me center. Det gik godt. Jeg havde en trøje på med huller i og det synes et af børnene var rigtig sjovt, så han blev ved med at kilde mig mens jeg underviste. Mellem min undervisning og vores dans, gik vi op og så de andre der lavede Thanksgiving show. Det var rigtig godt og børnene synes det var sjovt. Om eftermiddagen var vi på Hepin center. Vi havde forberedt os til en almindelig time, men læren synes vi skulle lave Thanksgiving kort. Der udover havde hun et power point med Thanksgiving, som hun spurgte om vi ikke kunne fremføre, så det var en rigtig improvisations time. Om aftenen sad vi og spillede kort ude i fællesstuen. Det var super hyggeligt. I dag tager vi til Beijing. Vi skal til julefrokost på ambassaden i morgen. Det glæder jeg mig super meget til.

Et billede fra i søndags hvor vi malede guldfisk.

Min lærer og lederen på Boya school.

Min lærer og køkkendame med det "stjålne" barn.

tirsdag den 25. november 2014

25/11

Onsdag morgen var normal dag i you&me center. Om eftermiddagen lagde jeg mig syg med migræne. Torsdag eftermiddag var vi på Hepin center. Her ville børnene meget gerne snakke og smed alle de engelske ord de kunne i hovedet på os. Selve undervisningen gik fint, men det var svært da vi skulle lære dem ord der lå meget tæt op af hinanden når det blev udtalt. Fredag morgen var vi igen i you&me center. Vi skulle danse med børnene og vi havde siddet på trappen og ventede på at de kinesiske lærere kom og satte musikken på. En af børnene kom og trak mig tilbage på min plads på trappen, da jeg rejste mig for at se om de kom. Fredag eftermiddag lagde jeg mig igen syg med migræne. Fredag aften tog de andre i byen, men Elin og jeg blev hjemme og foldede origami blomster. Lørdag morgen tog Ditte, Susanne, Julie, Kalle og jeg til IKEA. Det første vi gjorde var at gå op i restauranten. Her fik vi salat, spagetti med kødsovs og kødboller. Det var det bedste mad jeg har fået i Kina. Vi stod i kø i en halv time for at få maden og kineserne har lavet det sådan at man ikke kan springe noget over, men følger rundt til det hele. Det var dejligt, for kinesere kan ikke finde ud af stå i kø. Vi købte julepynt. Det var en rigtig god tur og det vil jeg helt sikkert gøre igen en anden dag. Søndag morgen stod vi op og havde en aftale med en lille pige i you&me center. Hendes familie skal til Amerika næste år og derfor gerne ville have sin datter til at være mere tryg ved hvide mennesker. Klokken 10 skulle vi til kulturklasse. Vi skulle lave taiqi, hvor vi lærte at forsvare os selv, så nu bliver vi ikke overfaldet i Kina. Læren var kendt i Kina og meget eftertragtet. Vi var heldige at få lov til at blive undervist af ham. Han var rigtig dygtig og det var rigtig sjovt. Efter frokost tog Ditte, Julie og jeg til massage. Det var godt, men det gjorde monster ondt. Da vi kom tilbage skulle vi igen til kulturklasse. Vi skulle male guldfisk. Det gik fint nok, men læren grinte af vores tegninger. Om aftenen var det meningen at vi skulle have været i biografen, men filmen var ikke kommet endnu, så vi må vente. Mandag havde Lærke fødselsdag, så vi vækkede hende om morgenen med sang og gaver og om aftenen spiste vi Hot pot. Det var rigtig godt og det skal helt sikkert gentages. I dag har George fødselsdag, så han blev vækket med sang og gaver. I aften skal vi ud og spise tapas.

Piger fra Hepin center.




Forkost i IKEA.

De andre kører kineser stil og tager sig en slapper.

Kinesere medbringer deres egen mad og sætter sig ved køkkenbordene i udstillingerne.

Dagens indkøb

mandag den 17. november 2014

18/11

Onsdag morgen var vi igen i vandparken. Det var sindssyg koldt, men vi havde mere tøj på, da vi havde en mistanke om at vi skulle af sted igen. Om eftermiddagen var vi på Boya school. Jeg har fået lærer og ved ikke om hun snakker engelsk, for hun har ikke sagt et eneste ord til mig. Torsdag eftermiddag var vi på Hepin center. Børnene gav os hver gang nogle små ting der var formet som noget forskelligt, vi anede ikke hvad det var, men Rose (den kinesiske engelsk lærer) forklarede at det var sæbe. Fredag tog drengene til Beijing så vi holdt tøseaften og så High school musical filmene, det var super hyggeligt. Lørdag var det meningen jeg skulle have undervist de to børn, men det blev aflyst. Lederen på skolen snakker ikke så godt engelsk, så ved ikke om det bare var lørdag det blev aflyst eller om det var generelt. Søndag var vi til Kulturklasse, hvor vi malede blade. Det er svært at male kinesisk, da man enten for for lidt eller for meget vand på penslen. Herefter gik vi direkte til Healing young hearts. Det var rimelig kedeligt. Vi skulle sidde der i 3 timer og lærte ikke noget vi ikke vidste i forvejen. Det er et kursus der forklarer hvordan man laver det vi i forvejen laver, så det er ikke så brugbart, men det kunne være dejligt at få beviset. Mandag var normal arbejdsdag. På Boya school skulle jeg repetere med børnene fordi de skulle have test. Jeg skulle repetere de første 3 kapitler i bogen. men det var kun kapitel 3 jeg havde lært dem, de andre kapitler havde den kinesiske lærer lært dem. Derudover havde de ikke lagt flashcardsene klar, så brugte en god del af timen på først at finde dem frem. Det gik jo ud over børnenes undervisning. I dag har jeg ikke undervist. I frokostpausen tog de andre til kinesisk undervisning, men da vi vidste at det var noget vi vidste i forvejen blev Ursula, Elin og jeg hjemme. Ursula og jeg satte os og begyndte at oversætte en af de kinesiske børnebøger vi har købt. I dag startede vi på Mulan. 


Tøsehygge 

Sådan skulle vores maleri se ud, men det gjorde det ikke rigtigt.

tirsdag den 11. november 2014

11/11

Fredag tog vi til Beijing på tøsetur. Vi var 9 ud af 11 piger af sted. Fredag tog vi på madmarked hvor vi spiste aftensmad. Vi spiste alt muligt forskelligt. Susanne og jeg delte noget forskelligt mad, så vi kunne smage mere forskelligt. Lørdag tog vi til Sommerpaladset. I metroen snakkede Sofie med en kineser, der endte med at invitere sig selv med til paladset. Han viste os rundt til alle de pæne steder. Vi så overhovedet ikke det hele selvom vi vadede rundt i 3 timer. Efter sommerpaladset tog Susanne, Julie, Sofie og jeg ud til det gamle sommerpalads som blev bombet af briterne og franskmændende i 1800 tallet. Vi vadede rundt for at finde ruinerne og til sidst fandt vi dem. Det var ikke imponerende, eller også fandt vi bare ikke de rigtige. Om aftenen spiste vi på en lokal restaurant. De andre tog i byen, men Sofie og jeg valgte at gå rundt og kigge i byen. Søndag morgen havde de andre tømmermænd, så Sofie og jeg gik igen rundt og kiggede. Da de andre stod op mødtes vi på en cafe og spiste morgenmad. Herefter tog vi til et tøjmarked. Det var et stort center på 5 eller 6 etager. Der var alt fra sko til souvenirs. Der blev shoppet igennem. Efter vi havde spist, tog vi til togstationen. Vi var på togstationen 19:30, men kunne ikke få et tog før 22.52, så vi fandt et hjørne og sad i indtil toget boardede. Da vi stod af toget løb vi ud til taxa holdepladsen for at komme foran alle de kineserne der var med vores tog. Vi fik en taxa efter at have stået i kø i 45 minutter. Mandag var normal dag. Tirsdag morgen mødte vi i you&me centeret  og fik af vide at vi skulle på tur. Vi havde ikke tøj på til at tage af sted, da vi ingenting anede på forhånd. Man lærer at tage tingene som de kommer når man er i Kina. Vi tog til vandparken og lavede aktiviteter. Her til eftermiddag har jeg forberedt mig på min privat undervisning der starter på lørdag.


Sommerpaladset
Sommerpaladset

Fra venstr: Sofie, Ursula, Lærke og Elisabeth

Her kan man bedre se hvordan det fungerer med de dyr der er på kejserens bygninger. Bagerst er der en drage. Forrest er kejseren. Jo flere dyr der mellem kejseren og dragen jo vigtigere er bygningen, da der er flere til at beskytte dragen.

Det gamle sommerpalads

Verdens bedste chokoladebolle.

Ursula og Lærke følger moden i Kina.

Det lyserøde er en ble. Bukserne er åbne i bunden, så de ikke behøver tage dem af for at tisse... De fleste har ikke ble på, så der er bare bar numse...

En af de nuttede børn der var med i vandparken.

Der blev samlet blade til at fylde trækronen.

Pigen frøs, så hun blev iført sin panda.

Der bliver krammet træer...


torsdag den 6. november 2014

7/11

Onsdag underviste jeg ikke i you&me center og på Boyaschool underviste jeg ikke så længe. Mine egne lærere var der ikke så de havde vikar og børnene var lidt lang tid om at spise. Onsdag aften var vi ude og spise på en japansk, koreansk og vestlig restaurant for at fejre Elins fødselsdag. Det var okay, men ikke vildt lækkert. Kinesere er rigtig dårlige til at lave andet en kinesisk mad, som i forvejen ikke er imponerende. Torsdag var vi ude på Hepin center for at undervise. Det gik fint. Børnene er lidt ældre, så de forstår lidt mere og er nemmere at lege med. Der var en pige der turde spørge hvad jeg hed og hvor jeg var fra på engelsk, men så var hun også meget hurtigt væk bagefter, så jeg ikke nåede at spørge om noget. I dag har jeg undervist i you&me center og i eftermiddag har vi fået fri så vi kan tage til Beijing med de andre. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme af sted.


Dette skilt hænger på skole. Det illustrere meget godt kinesernes engelsk og deres frygt for at tabe ansigt. Selvom skiltet ikke giver mening, er der ikke nogen der siger noget, fordi den der så har lavet skiltet vil tabe ansigt.

Drengene hygger sig på restauranten.

mandag den 3. november 2014

4/11

Søndag formiddag gik Sofie og jeg en tur, da smog indexet var meget lavt. Klokken 2 tog vi til kulturklasse hvor vi lavede kongfu. Vi skulle udenfor og have taget billeder. Der kom 5 små drenge med spejlreflekskameraer og tog billederne. Vi skulle først lave et fællesfoto, derefter blev vi delt ud og drengene tog enkeltbilleder af os i mærkelige positioner. Det var meget kinesisk det der med at vi blev stillet op og taget billeder af. Derudover blev vi lige brugt så drengene kunne øve sig i at tage billeder. Klokken 3 skulle vi til Healing young hearts, som er et 12 timers kursus, fordelt på 4 gange, i hvordan man får mest muligt ud af frivilligt arbejde. Det var spændende, men også lidt langtrukkent. Mandag havde de andre fri fordi de arbejde fredag eftermiddag hvor de plejede at have fri. Vi tog ned på en cafe i frokostpausen og sad og hyggede os. De andre tog videre til en bådtur og Julie og jeg tog på arbejde. I dag skulle jeg ikke undervise, så har bare siddet og læst hele dagen. I aften skal vi ud og handle fordi Elin har fødselsdag i morgen.

lørdag den 1. november 2014

1/11

Min lærer er ikke fyret, men hun er blevet utrolig sød ved børnene. Ugen har været rimelig normal, der er ikke sket det helt store, udover fredag. Vi kom ud på Boya school om eftermiddagen og troede vi skulle undervise, men det skulle vi ikke. Det viste sig at der var Halloween fest, det havde vi bare ikke fået af vide og hun fortalte det heller ikke før jeg spurgte om jeg skulle undervise. Festen bestod i at forældrene kom og så børnene lege med det supermarked som lærerne har bygget. Herefter fik de noget at spise. Da børnene spiste kom der 2 mødre hen og snakkede til mig. Jeg forstod ikke hvad de sagde, så jeg spurgte min lærer om hun ville oversætte. Det viste sig at de ville have at jeg skulle lave privat undervisning for deres børn, så om lørdagen skal jeg hjem til den ene af børnene og undervise dem i 2 timer. Det glæder jeg mig rigtig meget til. I dag har vi været ved den kinesisk mur. Det var sindssyg hårdt. Trapperne er ikke samme størrelse hele vejen op, det er lidt specielt. Det er et utroligt bygningsværk, det er utroligt at det kunne lade sig gøre i 1300 tallet. Jeg kan godt forstå det tog 300 år at bygge hele muren. Vi havde lejet en skolebus som kørte os derop og ventede på os. På vejen derop stoppede vi i en "landsby" for at få frokost. Det var en lille fattig "landsby", men der var utrolig smukt, med udsigt ud over en sø og bjerge. Vi fik alt muligt forskelligt mad, rigtigt kinesisk. Vi fik en skål med kyllingstykker og hele kyllingen var der, også hoved og ben, så der skulle fiskes lidt efter noget kød. Derudover fik vi en hel fisk som vi så selv skulle skille ad med vores spisepinde. Jeg håber ikke nogen af de andre er ved at blive syge, for så bliver vi det i hvert fald allesammen :)


Udklædning på højt plan...


Min babyclass havde slet ikke tid til at blive taget billeder af, de havde lige travlt med at lege.

Min køkkendame og 3 af mine børn. Ham i den røde er en af dem jeg skal undervise privat. 

 Udsigten fra "landsbyen"

Indgangen til den kinesiske mur.

Muren på den anden side af der hvor vi gik op.


Ditte og Elisabeth. På vej ned af muren.

Tosser. Ditte, Elisabeth og Kristian har det sjovt.