tirsdag den 30. september 2014

30/9

I går var bare en ganske almindelig arbejdsdag, i går aftes var vi til yoga. I dag har vi ikke lavet noget, da børnene allerede er taget på ferie. Vi forberedte de danse vi skal danse til vores danse klasse efter ferien. Ferien er fra i morgen og vores bliver forlænget fordi vi skal til Xi'an. Her til aften har vi været i et indkøbscenter for at købe en fødselsdagsgave til Ditte, som har fødselsdag i morgen.

søndag den 28. september 2014

28/9

Torsdag underviste jeg i you&me center her på skolen og på Hepin center. Det gik rigtig godt. Torsdag aften gik Susanne, Ditte, Julie og jeg til E-mart for at købe fødselsdagsgave til Signe. Fredag morgen vækkede vi Signe med kage på sengen. Hun blev rigtig glad. Derefter underviste jeg i you&me center. Børnene kom op og gav mit et knus før jeg gik. Om eftermiddagen holdt jeg fri, Boya school var på tur, så jeg skulle ikke undervise derovre. Til aften gik vi ud og spiste for at fejre Signes fødselsdag. Lørdag tog Sofie og jeg til Tianjin eye, mens de andre havde tømmermænd. Det er et stort hjul der ligger på en bro. Vi tog turen rundt og fik set en masse af Tianjin. Om aftenen tog Ditte og jeg til yoga. Den her gang var det et begynderhold, så vi kunne bedre følge med. I morges klokken 8 fik alle i kindergarten besked på at de skulle møde på arbejde klokken 8.30, men fordi vi havde kulturklasse fik de lov til at vente til bagefter. Vores kulturklasse gik ud på at vi skulle hylde Confucius, som var filosof. Vi skulle stå i tre rækker og fordi jeg var lav skulle jeg stå forrest. De tre forreste skulle modtage røgelsespinde, bukke og give dem til Confucius. Vi måtte under hele ceremonien ikke smile fordi det var en trist dag. Her til eftermiddag tog Elin, George, Julie og jeg til antik marked. Det var et marked med perler og jadeting. Vi kørte med metro for første gang, det kostede 2 yuan (2kroner) og vi endte samme sted som vi havde givet 16 for at komme hen i taxa. Vi fandt en restaurant hvor vi spiste frokost, de snakkede ikke engelsk og gav os et kinesisk menukort, så vi gættede os frem. Da vi efter 10 minutter endnu ikke vidste hvad vi skulle bestille, besluttede hun at komme med et menukort med billeder i. Resten af dagen står på afslapning.

Fejring af fødselaren

Hjulet ligger midt på vejen

Udsigten fra hjulet halvvejs oppe.

Tianjin så langt øjet rækker



Sofie og jeg fandt et markeds lignende noget i et buddhistisk område
 Julie fik omelet på restauranten i dag og var forundret over at det kunne smage så godt :)

Antik-markedet. De solgte det samme i hver eneste bod.

onsdag den 24. september 2014

24/9

I går skulle jeg ikke undervise om formiddagen i you&me center og eftermiddagen havde vi til at forberede os, så jeg lavede virkelig ikke ret meget. Om aftenen gik vi til Pilates, det var sjovt, men ikke rigtig pilates. Det var bare udstrækning på mærkelige måder, så det gør vi nok ikke igen. I dag skulle jeg have undervist i you&me center, men der kom ingen børn, så jeg måtte pænt pakke alt mit habbengut sammen igen. Til danse time kom der en af de børn jeg har haft tidligere og kunne huske de frugter han havde lært i min time. Bedstemødrene gik meget op i at jeg hørte det, så de fik drengen til at fortælle mig det 4-5 gange, hvorefter den ene spurgte om jeg nu også havde hørt det. Her til eftermiddag underviste jeg på Boya school, det gik fint. Til aftensmad fik jeg ris med kartofler, gulerødder og kødboller, det var rimelig lækkert indtil jeg fandt en møtrik, så forsvandt appetitten. I aften går vi muligvis til D-mart som er et vestligt supermarked.


Den berømte tissespand

En af drengene som meget gerne vil snakke

Jeg var populær da vi skulle se film

Vendte kameraet så hun kunne se sig selv, det kunne hun ikke helt forstå :)

mandag den 22. september 2014

22/9

I dag har Julie og jeg haft morgenen fri, så vi har bare slappet af. I frokostpausen gik Signe og jeg hen på frugtmarkedet fordi vi ville lave vores egen mad til aften. Undervisningen gik fint idag. Der er to i min beginnerclass som jeg tror er kærester, de stod i hvert fald og holdt om hinanden, det var vildt sødt.  Jeg nåede desværre ikke at få et billede. Til aftensmad lavede Signe og jeg stegte grøntsager med ris, det var rigtig godt. Her til aften har vi været til Yoga, det var hårdt og rigtig sjovt. Vi lå aller bagerst og lignede idioter fordi vi ikke var ligeså smidige som de andre, men mon ikke det kommer.

søndag den 21. september 2014

21/9

I går aftes spiste vi på en lokal restaurant, det var super godt og der var mad nok til 8 selvom vi kun var 5 og så gav vi kun omkring 20 kroner for mad og for gammel sodavand. Vi har endnu ikke fundet noget der ikke har overskredet sidste salgsdato. Vi spurgte Sunny og hun sagde at de måtte sælge det i 18 måneder efter sidste salgsdato. I dag har vi været til kulturklasse, hvor vi skulle male. Vi malede pandaer, nogle mere abstrakt end andre. Læren fortalte alt muligt, men snakkede kun kinesisk så der var en anden der oversatte, men vi fik kun oversat halvdelen. Her til eftermiddag har vi bare slappet af. Før aftensmad satte jeg mig udenfor for at læse og så kom der en 7 årig kinesisk pige hen fir at snakke. Hun snakkede bedre engelsk end de voksne. Efter aftensmad bestilte Ditte og Susanne icecoffee med softice, men fik kaffe med is. Kineserne spørger ikke hvis de er i tvivl, for så taber de ansigt. Signe bestilte milkshake for et par dage siden og fik mælk med isterninger.


Da vi spiste ude i går. Fra venstre: Signe, Ditte, Julie og Susanne.

Min panda.

lørdag den 20. september 2014

20/9

I går eftermiddags var vi på Boya school. Undervisningen gik rigtig godt. Da læren spillede klaver kom der en dreng og hentede en stol til mig, så jeg kunne sidde ved siden af ham. Efterfølgende skulle vi se film og en anden dreng kom og tog mig i hånden og havde fundet en stol så jeg kunne sidde ved siden af ham og derefter kom der en pige der gerne ville sidde hos mig. Det tog 20 minutter at få en taxa hjem, så det var rigtig træls at sidde i taxaen og være sulten og vide at de andre sad og spiste. I dag har vi været ude i en vandpark der ligger lige i nærheden, det var rigtig hyggeligt. Vi missede aftensmad, men der ligger et sted lige i nærheden, som vi har fået anbefalet. 4 af drengene spiste der i går og gav alt i alt 90 kroner for alt for meget mad, så tror ikke det vælter budgettet :)


En af drengene fra min beginnerclass.

Ham der ville have jeg skulle sidde ved siden af ham mens vi så film

Hende der sad ved mig mens vi så film. Hun mangler 4 tænder i overmunden fordi kineserne synes der er spild af penge at børste mælketænder, så de ender med at rådne væk.

En af pigerne i min babyclass

De fleste af børnene fra min babyclass

Vandparken

Vandparken med en smogget baggrund

De piger jeg var i vandparken med. Fra venstre: Julie, Ditte, Sofie, Susanne og Signe

Vandparken. Der er virkelig meget smog i dag. De bygninger man kan skimte ligger mindre en et 15 minutters gang væk.

Vi sluttede lige gåturen af med en tur på cafe. Fra venstre: Ditte, Sofie, Signe, Julie og Susanne.

Her er et link til en video en af de andre har lavet over vores ankomst til Kina
https://www.youtube.com/watch?v=4XbIacbD_B8&feature=youtu.be

torsdag den 18. september 2014

19/9

I går eftermiddags tog Julie og jeg ud på Hepin center hvor vores pre-school klasser er. Det gik rigtig godt med at undervise. Børnene synes det var rigtig sjovt det vi lavede, så vi fortsætter bare i samme spor det næste halve år. I går aftes gik Sofie og jeg en lang tur. Vi gik op til et supermarked hvor jeg købte te og kuverter, jeg ville også have købt en te-flaske, men stegkoden kunne ikke læses så den måtte jeg ikke købe. Nu har jeg te men intet at drikke det af :) Jeg må på den igen :) I dag underviste jeg i You & Me center, men børnene var mindre end de andre, så de var ikke så meget med, men tror de synes det var meget sjovt.


Pausen på Hepin center fik vi lov til at tilbringe i køkkenet.


Noget af de "spændende" mad vi får i kantinen. Ris og kødbolle af udefinerbart kød med pizza med ketchup.  

onsdag den 17. september 2014

18/9

Tirsdag var vi på skolen for at undervise. Jeg fik af vide at jeg skulle undervise klokken 9 men der kom ingen børn. Det viste sig at jeg ikke skulle undervise, men bare skulle bruge hele dagen på at forberede mig. Om aftenen gik Sofie og jeg en tur, det var rigtig hyggeligt. Onsdag formiddag underviste jeg børnene på denne skole, det gik godt og de synes det var sjovt. Om eftermiddagen tog vi til Boya school, i min beginnerclass måtte jeg kun lege en leg med børnene i 2 minutter af gangen så efter 10 minutter løb jeg tør for lege, ved ikke om det er fordi de ikke må løbe rundt eller hvad det er. Tror jeg finder nogle lege hvor man ikke skal løbe rundt på fredag. Om aftenen var vi ude på en gade med butikker, det var rigtig hyggeligt. Vi spiste Churros med is og chokolade. Tror jeg bliver rigtig tyk inden jeg kommer hjem. I dag underviste jeg for børnene i you and me center her på skolen. Det gik fint.

mandag den 15. september 2014

15/9

I dag skulle Julie og jeg først møde halv 3 på Boya school, så formiddagen blev sovet væk :) Ude på skolen skulle vi undervise og det gik fint. Det går bedre med at finde på noget at lave og bare at kaste sig ud i det. Det er på en eller anden måde grænseoverskridende at skulle te sig som en idiot foran alle børnene, men de elsker det. En af drengene havde fået vendt sine bukser forkert og da jeg sagde det til læren må hun have misforstået det for alle børnene fik skældud fordi de legede med mig...
Jeg fik taget lidt billeder af børnene fra min beginnerclass.


Børnene får mad på skolen



 Kinesisk børnesang inden der kommer mad.

søndag den 14. september 2014

14/9

I dag var vi til kulturklasse. Vi skulle lave noget lignende gækkebreve. Vores lærere havde taget aviser med fordi de ville vise os at vi var i den. Efter det tog 3 piger og jeg ud for at shoppe. Taxaturen var interessant. Der stak nogle grønne pinde op af vejen og selvom alle pigerne havde set dem, havde taxachaufførren ikke, han bremsede i sidste øjeblik, men kørte alligevel hen over dem, det var heldigvis plastic. Vi fandt en masse fede butikker. Vi besluttede at spise en lille smule da vi var sultne og så spise sent, men efter at vi havde spist macdonalds var ingen af os sultne, så vi fik ikke mere. Da vi var på vej ned for at finde en taxa var der en lommetyv der var ved at stjæle min pung, nåede heldigvis at opdage det.

lørdag den 13. september 2014

13/9

Det viste sig at ladiesnight var blevet aflyst, men fordi det stadig stod på nettet fik vi en stor mojito hver og kage på husets regning. Herefter tog vi til La bamba og red light som er barer lige i nærheden af hvor vi bor. Det var mega hyggeligt og de spillede dansk musik. Vi mødte to danskere der læser negot til kinesisk og er i Kina i 10 måneder, så benyttede lige muligheden for at høre hvordan studiet er. En af de danske drenge tog videre til Mayflower som er et diskotek, her blev vi et par timer. Så da vi kom hjem halv 5 var jeg rimelig smadret. I dag har den bare stået på disney film og hygge. 

Så skal der fanges en taxa så vi kan komme i byen :)

 De fleste af pigerne på LeLoft med vores gratis kage :)

Tequila shots....

fredag den 12. september 2014

12/9

I dag var vi igen ude på Boya school. Vi tog derhen i taxa, men taxachaufføren kunne ikke finde det, så vi kom for sent. I beginnerclass gik det lidt bedre end sidst, men lærerne oversatte ikke hvad jeg sagde, så børnene forstod ikke mine lege. Det var lidt frustrerende. Derudover stak hun mig bare 5 ord som jeg skulle lære børnene, så det bliver meget svært at forberede sig når man ikke ved hvilke ord timen handler om. Så gik jeg ind i babyclass, men der måtte jeg ikke lege lege med børnene, fordi der var forældre arrangement om aftenen og de måtte ikke være for trætte. Så spurgte jeg om de så bare skulle lege med det legetøj der var i rummet, men det måtte de ikke for der måtte ikke være rodet... I aften tager vi på bar. Der er ladiesnight, så det skal udnyttes :)

torsdag den 11. september 2014

11/9

I dag har vi været ude på vores 3. skole. Julie og jeg skal undervise sammen i to klasser, hver torsdag. Børnene er en 5-6 år, men snakker stadig ikke rigtig engelsk. Julie og jeg havde ikke forberedt noget for vi vidste ikke hvor meget de kunne, så vi sang hoved, skulder, knæ og tå og boogie woogie i 2x40 min. Vi er rimelig trætte her til aften. Børnene var rigtig søde og ingen af dem blev skældt ud, så det var en fornøjelse at være der. Selvom børnene havde pause sad de alle sammen pænt på deres pladser, så vi troede vi skulle gå i gang, men det måtte vi ikke før klokken ringede. En af drengene har valgt at kalde sig sticker, det er lidt specielt. Da vi skulle til at gå, spurgte læren om der var nogen af børnene der ville sige noget til os. En dreng rakte hånden op og sagde at han synes vi var søde og at han glædede sig til at vi kom igen :)

onsdag den 10. september 2014

10/9

Kinesisk undervisningen var sjovt og fordi vi er 3 der allerede har haft kinesisk ville vores lærer lave undervisning for os, der var lidt mere udfordrende. I dag har vi forberedt vores undervisning til de børn der er på den her skole. Til frokost fik vi virkelig lækker mad. Der var teacher's day så der var kæmpe buffet med alt muligt lækkert. Vi spiste til vi revnede. I eftermiddag var Julie og jeg ude på Boya school. Her har vi begge fået to klasser. Ingen af mine klasser kunne snakke engelsk og læren i den store klasse var lidt småsur. Børnene bliver råbt af hvis de græder og skubbet til hvis ikke de gør som de voksne vil have dem til. Hvis ikke børnene spiser deres mad hurtigt nok bliver det stoppet ind i munden på dem. Det er en meget stor omvæltning.

mandag den 8. september 2014

9/9

I går var der helligdag, så vi havde fri. Vi var bare på skolen og hyggede os og gik en tur over på frugtmarkedet. De bananer vi købte smagte af smog, så det gør vi nok ikke igen. Desuden skulle de have mellem 8-10 kroner for et æble... I dag har vi været i vores afdelinger. De andre skulle optræde klokken 10 og fordi Julie og jeg ikke havde timer mellem 9.45 og 10.15 tænkte at vi kunne nå at se noget af det. Det kunne vi ikke. Når kineserne siger at noget starter klokken 10 starter det i virkeligheden 10.15. Alle klasser medbragte små spande som børnene tissede i, istedet for at gå de to meter ud på toilettet. Her klokken 1 skal vi for første gang til kinesisk undervisning, så det skal nok blive sjovt.

søndag den 7. september 2014

7/9

I dag sad 4 af os piger på cafeen på skolen og snakkede i et par timer. Efter aftensmad skulle vi deltage i månefesten som er en helligdag i Kina. Eleverne optrådte med dans og sang. Julie og jeg havde fået af vide at vi skulle lave et show til festen, men det viste sig at de bare skulle bruge en engelsk sang til en leg, så vi slap næsten for at gøre os selv til grin på scenen. Efter vi alle havde sat ønskelys på søen fik vi af vide at vi skulle lege med børnene i en halv time på scenen, de glemte bare at fortælle at de havde fundet på legene. Vi skulle bare hjælpe når der ikke var mennesker nok. Børnene havde bagt månekager som er en tør kage med underligt fyld.

månekagt
 mit ønskelys der bliver sat ud på en små forurenet sø :)
 Nogle af de piger der optrådte
 Flere piger der optræder

lørdag den 6. september 2014

6/9

Vi var på bar i aftes, det var mega hyggelig. Mange blev meget fulde. Vagten havde sagt at han ikke gad lukke os ind, så vi måtte klatre over hegnet. I dag har vi sovet længe for derefter at lægge os op på terrassen for at sove noget mere. Her til eftermiddag og aften tog vi ud til en gågade. Vi gik ind i et storcenter hvor der var tøj, det var ikke butikker, men små boder. Der var mange mennesker, men de havde alt. Vi spiste på pizzahut, ikke nogen succes. Da vi ville hjem ville taxachaufførene have dobbelt pris for at køre os hjem, det ville vi ikke være med til og gik et stykke for at finde en anden taxa. Vi kom hjem til normalpris (16 kr...). Taxachaufføren ville meget gerne snakke, men han snakkede ikke engelsk. Kinesere lyder meget sure når de snakker. Ditte fik "skæld ud" fordi hun tog sele på, det bruges ikke i Kina. Ved ikke om han tog det som en fornærmelse.


Der blev danset på Helen's i aftes.

 Julie og Susanne

 Vores Altan-hygge

fredag den 5. september 2014

5/9

Udsigten fra tv-tårnet var fuldstændig fantastisk. Det var en af de få dage med blå himmel, så vi udnyttede muligheden. Maden på restauranten var god, men den var længe om at komme. I går var vi på skolen i vores afdelinger og herefter gik vi lidt rundt i området. Om eftermiddagen overværede vi en anden engelsklærer undervise for at give os en ide om hvordan det foregår. I aftes sad vi os snakkede og hyggede os inden vi gik i seng. I dag har vi igen været i vores afdelinger og i aften snakker vi om at tage på bar, men ved ikke om jeg gider.

 Tv-tårnet i dagslys og godt vejr.

De to runde bygninger er skolen og parken bagved med alle træerne er en del af skolen. 

Alt hvad man kan se er Tianjin. Det er en kæmpe by.  

 Frugtmarkedet hvor vi køber vores frugt.

onsdag den 3. september 2014

3/9

I går aftes tog vi ind til Carrefour, et kæmpestort supermarked. Dette var vores første tur i taxa og vi lærte hvor svært det er at være udlænding. Selvom vi havde centrets navn på kinesisk, vidste han ikke hvor det var og kunne ingen engelsk, men vi nåede frem. Turen hjem gik lidt nemmere selvom han også havde svært ved at forstå hvor vi skulle hen. Selvom jeg spørger på kinesisk, forstår de ikke hvad jeg siger. I dag har vi været ude i vores afdelinger. Julie og jeg har de helt små, fra 8 måneder til 3 år. De er super søde, men man skal lige vænne sig til kultur forskellene. Forældrene lader børnene tisse på legepladsen og i håndvasken, det er meget grænseoverskridende bare at skulle stå og smile og se ud som om vi synes det er okay. Her til eftermiddag har vi fået "foredrag" om kulturforskellene. For eksempel skal bilerne ikke stoppe for fodgængere og man må altid dreje til højre også selvom det er rødt. Vi er flere gange været ved at blive kørt ned, men det er bare med at løbe når der kommer en bil. Vi kan se den blå himmel i dag og det er dejlig varmt, så vi vil gå op i tv-tårnet for at se solen gå ned. Derefter vil vi tage ud og spise, da maden i kantinen er en smule kedelig allerede.

tirsdag den 2. september 2014

2/9-14

I går aftes gik 3 piger og jeg til tv-tårnet i Tianjin. Den ligger ved en sø, der lugter langt væk og er fyldt med døde fisk. Det var en god gå tur, men vi blev en smule væk på hjemvejen. Vi fandt macdonalds og vidste hvor vi var, så vi hyggede med en is. I dag har vi været på sightseeing i Tianjian, eller vi skulle have været. Vi så ikke rigtig noget fordi det åbenbart regnede helt vildt (Det dryppede efter danske standarder). Vi så dog et tempel på den gamle gade i Tianjin. Kinesiske mænd er gentlemen. Vores mandlige guide rendte rundt med Barbara's (Sunnys assistent) glimmer lyserøde plastictaske hele dagen og fulgte efter hende med en paraply. Her til eftermiddag fik vi et "foredrag" af en canadier der arbejdede på skolen, om hvordan der var at undervise i Kina. Vi har alle tilmeldt os frivilligt arbejde på et hospital i nærheden hvor vi skal arbejde på en leukæmi afdeling ved at underholde børnene. Tror vi er gået forkert på skolen mange gange i dag og det gør det ikke nemmere at de låser forskellige døre hele tiden, så vi ved aldrig hvilken vej vi kan komme ind :) i aften forsætter jagten på håndklæder.

Det er tv-tårnet i baggrunden
Et af bederummene

Hele gruppen foran templet 


mandag den 1. september 2014

1/9-14

I dag er det første dag på skolen. Vi startede med at spise morgenmad som bestod af fedtet pandekage med æg. Tror jeg prøver noget andet i morgen :) Herefter fik vi en rundtur på skolen, den har 9 etager. Skolen er stor, men der er til gengæld også en hel etage med kun dans og en kun med musik osv. Skolen har stort set alt hvad man har brug for, men det er også spændende at se området. Vi mødte en masse børn som alle gerne ville snakke med os, de er virkelig søde. Vi skal i dag ønske hvilke børn vi gerne vil undervise, tror jeg vælger kindergarden og undervisning på en anden skole for både kindergarden og nogle lidt ældre. Til sidst gik vi en tur sammen med en kineser der ikke virkede til at vide hvor han skulle gå hen for at vise os banken, supermarkedet osv, men vi fandt det :) Vi vendte tilbage til supermarkedet for at købe håndklæder, hvilket virker som en umulig mission eftersom de kun har "tørre hænder" håndklæder. Heldigvis to jeg et håndklæde med hjemmefra, men de andre må fortsætte jagten. Jeg er blevet helt god til at spise med pinde, så det er lidt en fordel.


Dette er udsigten fra 8 sal på skolen. Skolen går helt ud til de bagerste træer.

Vi overværede en kinesisk dans med sværd. 


Dem jeg er sammen med, her er vi ude og gå

Det er så tæt solen har været på at bryde igennem ind til nu. 


Dette er vores skoleuniform. Ved ikke om de ikke synes vi skilte os nok ud i forvejen :)