onsdag den 3. september 2014

3/9

I går aftes tog vi ind til Carrefour, et kæmpestort supermarked. Dette var vores første tur i taxa og vi lærte hvor svært det er at være udlænding. Selvom vi havde centrets navn på kinesisk, vidste han ikke hvor det var og kunne ingen engelsk, men vi nåede frem. Turen hjem gik lidt nemmere selvom han også havde svært ved at forstå hvor vi skulle hen. Selvom jeg spørger på kinesisk, forstår de ikke hvad jeg siger. I dag har vi været ude i vores afdelinger. Julie og jeg har de helt små, fra 8 måneder til 3 år. De er super søde, men man skal lige vænne sig til kultur forskellene. Forældrene lader børnene tisse på legepladsen og i håndvasken, det er meget grænseoverskridende bare at skulle stå og smile og se ud som om vi synes det er okay. Her til eftermiddag har vi fået "foredrag" om kulturforskellene. For eksempel skal bilerne ikke stoppe for fodgængere og man må altid dreje til højre også selvom det er rødt. Vi er flere gange været ved at blive kørt ned, men det er bare med at løbe når der kommer en bil. Vi kan se den blå himmel i dag og det er dejlig varmt, så vi vil gå op i tv-tårnet for at se solen gå ned. Derefter vil vi tage ud og spise, da maden i kantinen er en smule kedelig allerede.

2 kommentarer:

  1. Hej fra den forrige gruppe,
    skulle i have nogen spørgsmål, om supermarkeder eller kommunikation med taxa chauffører, kan vi varmt henvise til Wendy(wenwen) og Jane(yanyan) som nornalt sidder bag desken på 5. sal i bygning B.
    Hvis i har spørgsmål til os kan i endten spørge på facebook eller hvis det ikke helt kan lade sig gøre, så på We Chat brugerid Linea_FangLingShan. WeChat er all important i Kina.
    Vi er egentlig lidt interesseret i, hvad der sker med børnene. Er der nogen mulighed for, at du kan fortælle hvem der har hvilke klasser?
    Der er desuden en blå skrapbog, vi ved ikke om i har fundet den, som vi håber i kan fylde på med alle de ting og sager som i oplever i Kina
    Vi håber i ligesom os får en helt fantastisk oplevelse i Kina og lærer at leve med Kina på godt og ondt.
    Hilsen Linea og Corinna, forårsholdet 2014

    SvarSlet
  2. Hej. Jeg er ikke i kindergarden, så ved ikke hvem der har hvilke klasser. Vi har fundet bogen og har allerede besøgt tv-tårnet og tex-mex.
    Venlig hilsen Signe

    SvarSlet