tirsdag den 25. november 2014

25/11

Onsdag morgen var normal dag i you&me center. Om eftermiddagen lagde jeg mig syg med migræne. Torsdag eftermiddag var vi på Hepin center. Her ville børnene meget gerne snakke og smed alle de engelske ord de kunne i hovedet på os. Selve undervisningen gik fint, men det var svært da vi skulle lære dem ord der lå meget tæt op af hinanden når det blev udtalt. Fredag morgen var vi igen i you&me center. Vi skulle danse med børnene og vi havde siddet på trappen og ventede på at de kinesiske lærere kom og satte musikken på. En af børnene kom og trak mig tilbage på min plads på trappen, da jeg rejste mig for at se om de kom. Fredag eftermiddag lagde jeg mig igen syg med migræne. Fredag aften tog de andre i byen, men Elin og jeg blev hjemme og foldede origami blomster. Lørdag morgen tog Ditte, Susanne, Julie, Kalle og jeg til IKEA. Det første vi gjorde var at gå op i restauranten. Her fik vi salat, spagetti med kødsovs og kødboller. Det var det bedste mad jeg har fået i Kina. Vi stod i kø i en halv time for at få maden og kineserne har lavet det sådan at man ikke kan springe noget over, men følger rundt til det hele. Det var dejligt, for kinesere kan ikke finde ud af stå i kø. Vi købte julepynt. Det var en rigtig god tur og det vil jeg helt sikkert gøre igen en anden dag. Søndag morgen stod vi op og havde en aftale med en lille pige i you&me center. Hendes familie skal til Amerika næste år og derfor gerne ville have sin datter til at være mere tryg ved hvide mennesker. Klokken 10 skulle vi til kulturklasse. Vi skulle lave taiqi, hvor vi lærte at forsvare os selv, så nu bliver vi ikke overfaldet i Kina. Læren var kendt i Kina og meget eftertragtet. Vi var heldige at få lov til at blive undervist af ham. Han var rigtig dygtig og det var rigtig sjovt. Efter frokost tog Ditte, Julie og jeg til massage. Det var godt, men det gjorde monster ondt. Da vi kom tilbage skulle vi igen til kulturklasse. Vi skulle male guldfisk. Det gik fint nok, men læren grinte af vores tegninger. Om aftenen var det meningen at vi skulle have været i biografen, men filmen var ikke kommet endnu, så vi må vente. Mandag havde Lærke fødselsdag, så vi vækkede hende om morgenen med sang og gaver og om aftenen spiste vi Hot pot. Det var rigtig godt og det skal helt sikkert gentages. I dag har George fødselsdag, så han blev vækket med sang og gaver. I aften skal vi ud og spise tapas.

Piger fra Hepin center.




Forkost i IKEA.

De andre kører kineser stil og tager sig en slapper.

Kinesere medbringer deres egen mad og sætter sig ved køkkenbordene i udstillingerne.

Dagens indkøb

Ingen kommentarer:

Send en kommentar