torsdag den 1. januar 2015

2/1

Onsdag morgen tog Julie og jeg til Boyaschool, hvor der var forældre arrangement. Vi havde fået af hvide at vi bare skulle komme og så ville der være noget drageshow og spisning. Det viste sig så at vi skulle være en del af drageshowet. Vi fik øvet og det gik da også nogenlunde. Er ikke sikker på vi gjorde det rigtigt, men instrukserne blev givet på kinesisk, så vi anede ingenting. Derefter skulle Julie og jeg gå rundt i de forskellige klasser, så forældrene kunne se vi var der. Vi skulle også gå ind i den klasse som ingen af os har. Det var lidt specielt for forældrene ville have billeder, så ved ikke om de tror vi underviser dem. Da vi kom hjem gik Sofie og jeg op til Sunny for at snakke om togbilletter. Hun fik vores plan og ville se om hun kunne bestille dem. Vi gjorde os klar til nytår og pludselig dukkede Sunny op med problemer med de andres togbilletter, så vi blev en smule forsinkede. Vi fik rigtig god vestlig mad. Efter maden gik vi hjem og sad og hyggede os med at spille spil om året der var gået. Der var ret meget vi ikke anede var sket der hjemme. Vi fandt 90 års fødselsdag og pigekoret og der blev hoppet da klokken slog 12 her. De andre piger og drengene havde købt champagne, der var bare desværre nogle der havde stjålet pigernes mens vi hoppede :( Heldigvis kunne de få lidt af drengenes. Torsdag morgen kom Sunny forbi for at få det sidste med togbilletterne på plads. Hun fik penge og sagde hun ville bestille dem for os, så vi gik i seng glade og med hovedet fuldt af planer. Da vi vågnede op i morges lå der en besked fra Sunny der sagde ingen togbilletter til os, så nu ved vi ikke helt hvad vi gør. Måske ender vi med at tage til Vietnam.

Det grimme tøj vi skulle have på til drageshowet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar