søndag den 19. oktober 2014

19/10

Efter en fantastisk tur til Beijing er vi nu bare hjemme og hygger os. Vi tog af sted ved 1 tiden og efter en del forvirring omkring hvordan vi kom fra metroen til togstationen fik vi købt billetter og kom af sted. Turen tog en halv time og toget kørte mellem 200 og 300 km/t. I Beijing tog vi metroen til hostlet. Vi smed vores ting og mødt de andre som havde taget en taxa til togstationen og derfor nåede et tidligere tog. Vi gik hen for at se den himmelske fredsplads og den forbudte by. Fordi det var aften var der lukket, men det var flot at se i mørke, med alt det lys der er sat over det hele. Ursula kendte en restaurant hvor vi spiste. Om aftenen gik Sofie, Elin og jeg en tur i byen, mens nogle af de andre gjorde sig klar til at tage i byen.

Lørdag morgen stod vi tidligt op og gik hen for at se den himmelske fredsplads og den forbudte by i dagslys og i åben tilstand. Der var sindssygt mange mennesker der stod i kø for at komme ind på Mao's mausoleum hvor Mao er "begravet". Vi droppede at gå derind, da de kun har åbent i 3 eller 4 timer og hele fredspladsen var fyldt med mennesker der stod i kø. På vej hen til den forbudte by ville Signe gerne have taget et billede med en af de vagter der gik rundt, men de stiller ikke op til billeder, så man skulle snige sig tæt på. Problemet var bare at de flyttede sig lige så snart Signe nærmede sig, så det blev til en jagt på en vagt. Det lykkedes til sidst, men kun fordi vi fandt en vagt der stod på en bro og ikke kunne flytte sig. Vi brugte en 2-3 timer inde i den forbudte by. Det var virkelig spændende at se og helt klart et besøg værd. Vi så kun en brøkdel selvom vi vadede rundt i flere timer. I midten ligger der en bygning hvor der er en dragetronstol. Vi fik ikke set den fordi der kun er en dør man kan kigge ind af og da kinesere ikke har noget der hedder køkultur gav vi op efter vi var blevet mast en smule. Da vi kom ud på den anden side af den forbudte by var der en park med en pavillon højt oppe. Vi gik hen for at se hvad det var og da det kun kostede 2 kroner at komme ind besluttede vi at gå op og kigge. Der var desværre rigtig meget smog, ellers havde der været en fantastisk udsigt. Vi besluttede at gå til  klokke- og trommetårnet som ikke skulle ligge så langt fra hinanden og finde noget frokost på vejen. Vi fandt en lille lokal restaurant i en hutong og det var super lækkert. Tårnene var desværre lukket, men vi fik dem set. Vi gik videre mod Lama templet, men da vi nåede frem var det lige lukket, så vi besluttede at tage metroen til et madmarked, hvor vi kunne gå hjem fra. På markedet var der alt hvad hjertet kunne begære af snacks. Ligefra friturestegte edderkopper til forårsruller til frugt. Noget af det var super lækkert. Vi gik hjem og spiste på en lokal nuddelrestaurant lige overfor hostlet. På vej til restauranten gik vi forbi en massage klinik og vi besluttede at det skulle vi prøve. Jeg fik en full body massage hvor hun gik på min ryg. Det var meget specielt, men faktisk meget rart. Hun sagde hun godt kunne lide at massere mig fordi jeg var blød, ved ikke helt om jeg skal tage det som en kompliment!!!

Søndag stod vi igen tidligt op og tog på perlemarkedet. Det var et storcenter i 5 etager med alt i forfalskninger. Sælgerne var bare rigtig irriterende og greb fat i en så man slet ikke havde lyst til at gå ind og kigge. Jeg købte spisepinde og en kinesisk "års gris" fordi jeg er født i grisens år. Vi kunne ikke finde en lokal restaurant så vi endte med at spise på Subway. Herefter tog vi toget hjem igen og har bare hygget os herhjemme.

Venter spændte på metroen.

Vi venter på vi kan boarde toget. Ja det er ligesom at flyve når man tager toget i Kina

Endelig ombord på toget og spændte til bristepunktet

Ankommet til Beijing.

Gårdhaven på det hostel vi boede på.

Den forbudte by i mørke.

Aftensmad fredag på en fancy restaurant

Monument for Kinas helte.

En brøkdel af de mennesker der ventede på at se Mao.

Et af de tusind billeder der blev taget med kinesere den dag fordi vi er hvide.

Jagten på vagten. 

Os alle sammen ude foran den forbudte by. Susanne, Elin, Ditte, Signe, Mig og Sofie. 

Det lykkedes til sidst, men også kun fordi han ikke kunne flytte sig. 

Foran det første palads i den forbudte by


Antallet af dyr foran dragen indikere hvor vigtig bygningen er. Jo flere dyr der beskytter dragen jo bedre er det. Der er dog maks 9 dyr foran dragen.

Han løven der holder poten på en globus for at indikere overlegenhed og magt.

Løvinden har poten på en unge for at symbolisere frugtbarhed.

Kongens have og Sofie :)

Jingshan parken som vi var oppe i bagefter.

Klokketårnet.

 Mad markedet. Karameliserede frugter.

Blæksprutter, rejer og silkeorme på spyd.

Friturestegte kartofler med ketchup. Mums.

Flagermuse...

Græshopper, ædderkopper, skorpioner Osv... Tror lige jeg springer over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar