fredag den 6. februar 2015

6/2

Vi tog fra Hanoi mandag aften efter en dag hvor vi bare havde gået rundt og kigget på byen. Vi fandt en kirke, men vi kunne desværre ikke komme ind i den. Vi satte os på en cafe for at få lidt tid til at gå, hvorefter vi gik ned til et fængsel. Det var desværre lukket... Dumt vi ikke gjorde det i omvendt rækkefølge. Tog turen gik fint. Vi "boede" i kupe med et hollandsk ægtepar som havde rejst rigtig meget rundt. De var rigtig søde. Om formiddagen ankom vi endelig til Da nang hvor vi blev hentet af en chauffør og kørt til hotellet. Hotellet er så lækkert og medarbejderne er så søde. Tirsdag gik vi rundt i byen og kiggede på butikker. Onsdag lejede vi en cykel og cyklede ud til nogle rismarker. Vi skulle forbi stranden, men det måtte man ikke med cykel, vi prøvede at forklare at vi ikke skulle til stranden, men videre, men den gik ikke. Vi fandt dog en vej udenom strande, så vi kom afsted alligevel. Vi troede det var risterasser, så vi blev en smule skuffede. Turen tilbage gik af nogle meget mudrede veje, så det meste af koncentrationen gik på ikke at glide med cyklen, så glemte helt at se mig omkring. Vi kørte ned på en ø bagefter, for at finde en strand, men den havde gemt sig i dagens anledning, så vi gav op og kørte hjem. Om eftermiddagen tog vi ned og fik massage. Det var så lækkert. Torsdag lavede vi ikke rigtig noget. Vi lå lidt ved poolen og så gik vi lidt rundt i byen. Vi gik ned og så et tempel, men det var ikke noget særligt så vi gik igen. Om eftermiddagen gik vi hen til et museum, men det var lige lukket, da vi nåede frem. Dumt igen ikke at gøre tingene omvendt. Om aftenen var vi henne for at hente de kjoler vi havde bestilt ved en skrædder. De sad ikke helt som de skulle, så de blev sendt tilbage igen. I dag har vi været ude ved My Son, som var et kæmpe område med 70 templer som Amerikanerne bombede under Vietnamkrigen. Der er ruiner fra 20 templer tilbage. Det var en hyggelig tur og vi blev sejlet tilbage, hvor Sofie og jeg fik æres pladserne på hver vores side af motoren. Super fedt. Dog fik vi en del mere frokost end de andre gjorde. Vi sejlede ind til en lille landsby der levede af at lave træfigurer. Det var så fantastisk hvad de kan lave. Da vi kom tilbage fra turen gik vi ned for at hente vores kjoler. De var blevet færdige, men der var kommet pletter på den ene af mine, som hun hårdnakket påstod sagtens kunne gå af. Jeg købte kjoler og hun lovede jeg kan komme tilbage i morgen hvis ikke jeg kunne få det af. Det kan ikke komme af, så nu må jeg se hvad hun siger i morgen. Her til aften spiste vi på en indisk restaurant, hvor vi næsten er blevet stamkunder. Vi bestilte en pizza og 15 senere kom der en knallert med en lille brun pizza bakke, så den blev bare købt færdig et andet sted. Lidt snyd, men deres indiske mad smager fantastisk.

Kirken.
 Vores hotel værelse
 Rismarker

Der lå vandbøfler midt på den vej vi cyklede på. Jeg var glad for at de var spændt fast.

My Son - ruiner af templer

Flere ruiner


træ skærer landsbyen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar